tirsdag den 21. januar 2014

Et meget langt sytøj

Fik engang et postkort, hvor der stod: "Idag har vi været henne og se et meget langt sytøj ". Det var naturligvis Bayeuxtapetet, der blev hentydet til og ja, det er meget langt, nemlig omkring 70 m. Et sytøj er det også, omend et noget avanceret et af slagsen. Tapetet er nemlig broderet og ikke vævet, hvad man ellers godt kunne tro. Læs mere på Politiken om den broderede tegneserie.
Billede lånt her
Der er flere grupper, der har været optaget af at genskabe det lange tæppe, fx. Vikingegruppem Lindholm Høje i Nordjylland, men nu er der også nogen, der har sat sig for at gøre tapetet færdigt. Det er nemlig sådan, at den sidste bid mangler, og derfor er der ingen, der præcis ved hvordan det endte. Det har gruppen " The creation of the Alderney Bayeux Tapestry Finale" taget hånd om. En lille gruppe, der blandt andet tæller en bibliotekar og en pensioneret lærer har sat sig for at tegne og brodere historien færdig. De har naturligvis haft hjælpere på, og når projektet er helt færdig, skal det til den franske by Bayeux og udstilles sammen med det rigtige tæppe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...